Grundet travlhed i forbindelse med Black Weekend, kan der forekomme forsinkelser på leveringer.
Vi gør vores bedste for at følge med :)
Desuden bytter vi frem til og med 15. januar 2021! De bedste hilsener Team Befro
-->
 
0
0,00 DKK
0
Bliv erhvervskunde
10. marts 2020

Guide: Tre basale kamera indstillinger for begyndere

Som nybegynder inden for fotografering kan det være forvirrende, hvor man skal starte og slutte. Der findes uendelig mange begreber og teknikker inden for denne verden. Der er dog tre helt grundlæggende og basale indstillinger, som er værd at vide: blænde, ISO og lukkertid. Disse tre begreber bliver du snart meget klogere på igennem dette indlæg - og dermed også klar til at gå i gang med at fotografere og få taget nogen gode billeder med dit spejlreflekskamera.

Eksponering
Men hvorfor skal du overhovedet lære om disse tre begreber? For at få et godt billede, er det vigtigt med den rigtige eksponering. Den rigtige eksponering betyder, at dit billede hverken er for lyst eller for mørkt i forhold til de faktiske omgivelser.



Hvis du sætter dit kamera til ”auto” vælger kameraet selv den kombination af blænde, ISO og lukkertid, som kameraet mener er den rigtige for det givne billede. Normalvis vil dit kamera tage billeder, som har den rigtige eksponering. Der er dog flere undtagelser hvor kameraet kan tage fejl – det kan f.eks. være hvis du tager et billede mod solens retning, at der er et meget kraftigt lys eller mange skygger. Derudover vil kameraet også ofte tage fejl ved billeder der er taget i mørke.

Nu er du altså blevet klogere på, hvorfor det er relevant at have den rigtige eksponering i sine billeder og det er altså nu, at de tre førnævnte begreber kommer i spil. Det er nemlig disse 3 indstillinger, der har betydning for dit billedes eksponering. Det betyder også, at de tre indstillinger har en indflydelse på hinanden - men for at forstå denne, er det vigtigt med en forståelse af hvad de tre indstillinger betyder enkeltvis.

Blænde
Blænden er det værktøj som styrer hvor meget og hvordan lyset kommer ind igennem objektivet. Blænden kan ofte være det sværeste for nybegyndere. Vi vil derfor forsøge, at forklare det bedst muligt. Forvirringen omkring blænden, kan måske skyldes at et lille blændetal (blændeværdi) betyder mere lys og et højt blændetal giver mindre lys. Hvis man fører mere lys ind i objektivet kalder man det ”at blænde op” og ved mindre lys ”at blænde ned”. Man kan altså med denne indstilling styrer hvor meget lys der skal lukkes ind. Blænde læses som et tal, typisk med et F skrevet foran, f.eks: F1.4, F5.6, F8, osv. Her gælder det, som nævnt i starten omkring blænde, at jo mindre en blænde værdi, jo større er blænden. Det vil også sige, at et blændetal på F1.4 er en stor blænde og et blændetal på F22 er en meget lille blænde.

ISO
ISO er hvor kraftigt lyset bliver opfanget af sensoren i kameraet. Man inddeler ISO i numre (100, 200, 400, 800 osv.) Jo lavere en ISO jo mindre lys vil sensoren opfange. Det vil også sige, at et billede med en lav ISO vil blive mere skarpt end et billede med en høj ISO, da disse vil blive meget grynet. En lav ISO vil derfor være relevant i forbindelse med portrætbilleder og andre mere detaljeret billeder.

Lukkertid
Den mest forståelige og visuelle beskrivelse af lukkertid, er at forestille sig et gardin. Når gardinet er rullet op (åben) slipper der lys ind igennem og når det er rullet for (lukket) slippes der ingen lys ind. Lukkertiden er altså den tid hvor kameraets lukkermekanisme står åben og hvor eksponeringen foregår – altså hvor lang tid gardinet er rullet op. Alt efter hvor lang en lukkertid man har indstillet, jo mere lys vil der slippe ind i kameraets sensor. Hvor lang en lukkertid man skal have, afhænger af hvilket motiv du gerne vil fotografere. En kort lukkertid bliver ofte brugt af sportsfotografer, som skal fastfryse et øjebliksbillede af en håndboldspiller der flyver i luften. Lukkertiden måles normalt i sekunder eller dele af sekunder: 1/2000, 1/250, 1/50. Det kan dog også måles i hele sekunder, minutter eller timer – det afhænger igen af hvilket motiv der skal fotograferes.

Sammenhængen mellem blænde, lukkertid og ISO
Ovenover er de enkelte indstillinger blevet beskrevet hver for sig. Det er dog super relevant, at se dem i en sammenhæng. Det er nemlig kombinationen af disse tre indstillinger, som giver det perfekte billede.
De tre spiller dog sammen og fungere i et sammenspil med hinanden. Hvis én af de tre indstillinger øges, skal mindst en af de to andre formindskes, for at det giver den samme eksponering. Man kan altså opnå den helt samme eksponering i et billede, ved at bruge forskellige kombinationer af blænde, ISO og lukkertid.

Som en opsummering på alt det tekniske, vil det altså rent praktisk sige:
Har du et billede der er alt for lyst, og du gerne vil gøre det mørkere, kan du gøre en af følgende tre ting:

1. Bruge et højere blændetal
2. Bruge en kortere lukkertid
3. Sænke ISO-værdien
(og selvfølgelig omvendt, hvis du har et for mørkt billede)

Dog skal du bare huske, at når du ændrer på en af indstillingerne, har det også en anden effekt på billedet. For at gøre det lidt mere visuelt, har vi opsummeret det hele i billedet nedenunder.
Vi anbefaler, at du prøver dig frem! Som nybegynder er det bedste, at prøve forskellige kombinationer af, for at få erfaring med sammenhængen af blænde, ISO og lukkertid.



Mangler du bare kameraet, for at komme i gang? Vi kan anbefale EOS 4000D som nybegynder kamera.

Har du flere spørgsmål til kameraer eller er du i tvivl om hvilket kamera du skal vælge? Så er du altid velkommen til at kontakte Befro på telefon: 70 20 66 86 eller sende os en mail på kundeservice@befro.dk

Husk at vi hos Befro også har et stort udvalg af kamera tilbehør og objektiver.

Relaterede artikler:

Tilmeld dig vores nyhedsbrevOg vær blandt de første til at få rabatter, høre om alle vores gode tilbud, nyheder og meget mere!

Tilmeld dig her
Få -25% rabat på alt Panzer Glass!